Fra at have været en lille knægt med ”ild i røven”, til at blive voksen og spille håndbold på absolut topniveau, har jeg oplevet, hvordan det mentale og det fysiske velvære hænger sammen, og hvordan det spiller en rolle i at forbedre evnen til at navigere i dagligdagen, til at lykkes med sine mål og med at finde en læring i processen på vejen dertil. Et kropsligt overskud kan være med til at give et større mentalt råderum, som kan være med til at forbedre måden, vi tackler en bestemt situation på. Vi kan med tiden lære, at sætte os fri af egne følelser, vi kan se situationen fra flere sider. Når vi er i stand til at handle på en hensigtsmæssig måde, uden at vores følelser tager overhånd, skaber vi et overskud til, at kunne hjælpe andre i større grad, da vi ikke har en forudbestemt holdning til, hvem de er, hvad de siger, eller hvad de gør. Man kan ikke forhaste sig til en bedre selvforståelse, det er et arbejde der kræver tid, og en accept af hvem man er, og hvilken bagage man bærer rundt på.

Som professionel håndspiller arbejdede jeg aktivt med at få et større fysisk og mentalt overskud. Det lykkedes, ved at tillære mig en øget forståelse af mine handlinger, og fokus på de følelser, der opstår i specifikke situationer. Ydermere har det lært mig meget om menneskelige relationer, vigtigheden af klar og tydelig kommunikation og om forventningspresset. Krop og sind hænger fra mit syn uløseligt sammen. I min egen udvikling og håndtering af udfordringer-ne, har jeg brugt kropsterapien til at komme i kontakt med det, som er svært, og få det frigjort for at kunne omsætte det til handling. Netop disse erfaringer har vakt min interesse for Body All Mind. For mig som behandler, er den for-nemmeste opgave at være et redskab for klienten, til at opnå en indsigt samt forståelse af egen krop og psyke. Derigennem kan der skabes en forløsning som muliggør, at man kan få vakt det iboende potentiale, som vi hver især besidder. Jeg brænder for at være med til at skabe disse personlige udviklingsrejser.

Body All Mind Cph

Rosenvængets allé 7b. 3. sal,
2100 København Ø
email: cph@bodyallmind.com
Tel: +45 53 70 25 29

Share This